Alle indlæg af admin

En hyggelig Søndageftermiddag

Den 1. Søndag i advent tilbragte jeg eftermiddagen hos Bettina Andersen i selskab med brodøse venner. Meget hyggeligt. Vi syede engle i de dejligste stoffer. Englene myldre frem hjemme hos mig så jeg havde medbragt en af mine tegninger.

Her er så det færdige resultat. Den lille tekst er første linie af en gammel julesalme fra 16 53.

Collage med frit håndbroderi 30 x 40 cm
Collage med frit håndbroderi 30 x 40 cm

En historie om kvinder

Mit billede om kvinder  har været længe undervejs.

I år er det 100 år siden vi heri landet fik papir på, at kvinder er ligeværdig med mændene.

Der går mange tanker tilbage til Mathilde Fibiger, Amalie Skram og mange andre kvinder,  som vovede deres omdømme ved at hævde at kvinder er ligeværdige med mændene.

Vi skylder dem stor tak. Det er ikke en selvfølge i alle samfund.

kvinder 40 x 35 cm
kvinder 40 x 35 cm

 

Udfordring

Da Bente, Hanne, Karina og Inger havde afgangs udstilling hos Bettina Andersen i Januar, havde Ulla og jeg lavet en lille gave med en udfordring til de nye brodøser. Det kan du læse mere om på www.broderimixerne.dk. Ulla og jeg havde også lyst til at prøve kræfter med udfordringen og fik en pakke, som vi ikke personligt havde valgt. Nu er min lille sommertaske blevet færdig.

taske med udfordring
taske med udfordring
bagside af taske
bagside af taske