Børne tegning til Broderi

Jeg har i efteråret undervist i Helsingør Aftenskole med emnet “Brug dine børn/børnebørns tegninger til broderi”

Jeg har igennem årene jævnligt brugt børns tegninger til broderi. Havde lyst til at lave nogle nye til inspiration før jeg skulle undervise.

I den anledning har mit barnebarn Birk på 8 år tegnet denne krudtugle.

Den er broderet på uld med uldgarn som frit broderi. Den er monteret til en thehætte.

Krudtugle

På bagsiden har jeg broderet Halfdans Rasmussens lille digt om Uglen

fra hans dejlige bog Halfdans ABC. En god start på dagen ved morgen bordet.

ugle digt

Også Store søster Luna har lavet en skøn tegning af vores gravhund Zita. Hun var 7 år da hun tegnede den og den har ligget i mine gemmer.

Den er nu syet på min indkøbspose. Aplikation og håndbroderi.

Det har været vigtig for mig at sy begge broderier nøjagtig efter børnenes tegning både hvad angår farver og sting retning.

De færdige resultater er godkendt af begge børn.

Det er inspirerende at arbejde med børns tegninger i det frie broderi.Deres umiddelbare måde at udtrykke sig på giver nye dimensioner og muligheder og kan anvendes på mange måder.

Udstilling på Helsingør bibliotek på Kulturværftet.

Udstilling af Broderier fra Verdensbroderidagen 2012 og 2013  på Hovedbiblioteket Kulturværftet Helsingør fra den 26. Juni til den 3. August 2o14

I anledning af Verdensbroderidagen den 30. Juli 2014, som i år finder sted i Helsingør foran Kultur værftet, udstiller vi 166 broderier fra de 2 foregående års broderi dag.

Tekstil spejler vores verden og i et broderi kan man iagttage de udtryk/tendenser som findes i vores tid. Broderi og tekstil kan blandt andet sætte fokus på sociale uretfærdigheder i og mellem lande. Hvert broderi fortæller sin helt egen historie.

Sting kan være dekorative, smukke, trøstende, beskrivende, helende, fortællende, lystfyldte, oprørske, kærlige, perfekte.

100 af broderierne i udstillingen er udført efter tegning af “Non-Violence” (a.k.a. “The Knotted Gun”), skulptur af Fredrik Reuterswärd som står foran FN bygningen I New York.

Broderierne er syet af kvinder i alle aldre og i mange forskellige udgaver.

Således er der også broderet en mangfoldighed af freds duer.

 Udstillingen kan ses i Bibliotekets åbningstid.

Mit broderi til dette år.  Fredsrosen tegning af Ingrid Eggimann-Jonsson.

Fredsrose